Markens etablering   

I det tidlige forår 2003 blev der ryddet et areal på en sydskråning ned mod søen. Der stod tidligere gamle Nordmannsgraner, pil og vildroser. Kvas m.m. blev kørt gennem en flishugger for derefter at blive pløjet og harvet ned i den tunge lerjord.

 

 

 

 

 

 

 

Vinplanterne blev plantet i skovplanterør på 60 cm. Da planterne efter ca. 1½ måned nåede op over rørene, måtte arealet hegnes ind. Rådyr elsker nye skud på vinplanter.

Marken er fortsat under etablering, bl.a. mangler der endnu nogle stolper til espalier. Der anvendes cypresstolper.

Der er plantet med 120 cm. mellem planterne og 180 mellem rækkerne. Espalieret er 180 cm. højt.

I 2007 forlænges rækkerne så de når helt ned til søen. Det giver ca. 10 planter mere pr. række.

Der er plantet følgende druesorter:

Arbejdet i vinmarken

2004  2005   2006  2007  2008  2009  2010

Arbejdet i vinmarken starter med at beskære vinstokkene. Her første år efter plantning er der jo ikke så meget at beskære. Jeg lader planterne stå i skovplanterørene indtil risikoen for frost er overstået.

Omkring 1. april har jeg harvet mellem rækkerne så der er sort jord. Det skulle bevirke at der ikke er så stor  risiko for kuldeskader i maj. Resten af sommeren regner jeg med at slå evt. græs og ukrudt med en plæneklipper.

Jeg har etableret et stiklingebed mellem 2 rækker vinplanter. Det skal erstatte det bed jeg havde i køkkenhaven sidste år. Stiklinger fra vinterbeskæringen stikkes i sort plastic.

I maj måned blev jeg færdig med at sætte stolper i jorden til espalier. Når ståltrådene er sat på skal der bindes op.

                 Der er altid en udvej

I juni måned er de længste af planterne over 1,5 m. så de skal bindes op for ikke at knække og rørene blev taget af. I år må planterne ikke bære druer, så alle blomster blev pillet af inden de sprang ud.

2005

Vinteren var ikke særlig gunstig for vinplanterne. Efter en meget lun januar fik vi meget sne og stærk frost. Vi målte 18,9 graders frost natten til den 4.marts. Det kunne planterne ikke lide. De fleste knopper på de bærende grene tørrede ud. Den del af planterne der stod under sne, klarede sig fint, men de måtte stort set alle sammen starte forfra med at skyde fra stammen.

Da tøvejret satte ind den 16. marts steg søen ca. 2 meter på under et døgn.

 Før                   Efter   

Vandet nåede dog ikke op til vinmarken.

Sommeren gik med at passe de nye skud, fjerne overflødige skud (det er utroligt så mange skud en "truet" vinplante kan skyde fra stammen). Hver plante fik lov til at bevare et eller to skud.

2006

Vinteren 2006 var lang og kold, men i modsætning til vinteren 2005 var der konstant koldt fra sidst i december til sidst i marts. Derfor klarede vinplanterne sig godt.

Da endelig foråret kom gik vi næsten direkte over i en lang og meget varm og tør sommer. På et tidspunkt overvejede jeg at etablere een eller anden form for vanding for planterne manglede så meget vand at de nærmest stod og sov. Men så kom regnen i august.

Høsten blev tidligere end forventet for pludselig var der angreb af gråskimmel og så måtte der høstes. Rondo gav et fint udbytte selvom planterne ikke havde groet så meget, til gengæld havde Leon Millot groet voldsomt uden at give ret mange druer.

Nu står vinen og gærer/klarer i det nyindrettede vinrum. Det bliver spændende at smage på årets vin.

2007

Foråret kom tidligt i år. Efter en meget mild vinter sprang planterne ud ca. 3 uger før sidste år. Et par nætters frost sidst i april gjorde heldigvis ingen skade. Den varme forsommer var god, men så kom regnen. Rondo og Leon Millot nåede at blomstre før der rigtig kom vand, så de står med et meget stort udbytte. Regent blomstrede noget senere og her var der mange klaser der rådnede før de blev bestøvet.

I august grønthøster vi på livet løs. Det ser faktisk rigtig godt ud.

Da vi høstede Leon Millot var der en del grønne druer i nogle af klaserne. Disse klaser blev sorteret fra med hård hånd og presset uden at have gæret med skalkontakt. Det kom der en rigtig fin rosé ud af som fik bronzemedalje ved vinskuet (se "medaljer og diplomer").

2008

Planterne sprang ud i løbet af den første uge i maj. Den gode sommer gjorde at høsten blev fin. Vi høstede midt i oktober.

 

2009

I år fik vi for første gang et angreb af vinskimmel og meldug. Der er ikke tidligere blevet sprøjtet i vinmarken, men det var nødvendigt i august. Det lykkedes dog at stoppe angrebet med svovl og Candit.

Acolon var meget angrebet og gav intet udbytte. Regent var helt upåvirket og gav et flot resultat. Rondo blev angrebet og en del blade visnede. Det gik lidt ud over sukkerindholdet, men udbyttet blev stort.

Rondoen er blevet lagt på et dansk egefad. Det bliver spændende at se hvordan det går.

2010

Vinteren blev usædvanlig lang og kold. Der er nu forbavsende få frostskader. Rondoen måtte skæres en del tilbage. Om det skyldes vinteren eller sidste års svampeangreb er ikke til at sige.

Høstresultatet blev ikke noget at skrive hjem om.

Det kolde efterår gjorde at druerne langt fra var modne, så det bliver spændende at se om der overhovedet kommer noget drikkeligt ud af det.

Rondoen er ligesom sidste år lagt på fad, men der måtte fyldes op med Regent pg Leon Millot.

2011

Endnu en lang og kold vinter. April blev lun og planterne begyndte at røre på sig. Den 3. maj fik vi hård frost og 90% af alle skud og knopper frøs væk. Det er et sørgeligt syn

 

 

 

Der er nu også smukt om vinteren

               

Registreringsnummer 2909-03-2/19

Jeg er medlem af Foreningen af Danske Vinavlere og deltager i ERFA-gruppen Sydsjælland.

 

 

Tilbage til toppen